
I
det foregående brev blev eleverne bedt om at fortælle noget om det
område, hvor de bor. Området kunne være alt fra det helt lokale til
at dække hele landet.
For
eleverne er det altid spændene at arbejde sammen med elever, der bor
et andet sted. Det være sig elever der bor i et andet land eller
blot i en anden del af ens eget land. Som lærer får man flyttet
elevernes fokus fra en ’som om’ situation til en reel direkte
kommunikation, hvor alle kommunikationens aspekter kommer i spil.
Der sidder en reel modtager i den ’anden ende’, som ikke blot skal
læse de breve, der kommer, men også på forskellig måde forholde sig
til indholdet. Det forpligter!
En
af de helt store positive oplevelser er at lade de samarbejdende
klasser besøge hinanden.
I det nye EU program Life Long learning (Comenius) og i Nordplus
programmerne lægger man op til gensidige elevbesøg. Selv om
klasserne ikke deltager i et af disse programmer, er det
selvfølgelig stadig muligt at besøge hinanden.
I dette ’brev’, vil vi derfor tage udgangspunkt i et elevbesøg, idet
eleverne skal udarbejde en turistguide, som skal bruges når
samarbejdsklassen kommer på besøg.
Lad
eleverne igen arbejde i grupper, som udarbejder en flersidet folder
i enten foldet A4 eller A3 format. Her er det muligt at genbruge
noget, der allerede er lavet i brev 8. Arbejdet kan laves ved enten
at klippe-klistre billeder eller tegne, og så til sidst fotokopiere
materialet. Man kan også udføre hele arbejdet på pc’en.
Det
er vigtigt at holde sig for øje, at det er elevernes guide
indeholdende de ting og steder, de finder vigtige.
En
folder kunne indeholde følgende punkter:
|
|
Temaer |
Kommentarer |
|
1 |
Transport |
Hvordan
kommer man rundt i området? |
|
2 |
Steder
hvor man kan spise |
Hvor
spiser man godt og billigt? |
|
3 |
Tre gode
steder, der er værd at besøge |
|
|
4 |
Tre gode
steder, hvor man kan købe ind |
Hvordan
finder man forretningerne? |
|
5 |
Andet |
|
Ud
over selve teksterne der skal indgå i folderen, så lad også eleverne
illustrere med brug af tegninger og/eller billeder. Husk af få
tilladelse hvis der bruges udsnit af officielle kort. Pas i det hele
taget på kopi rettighederne.
I
punkterne 2, 3 og 4, er det en god idé, at eleverne kort fortæller,
hvorfor det er et godt sted at spise, eller hvorfor det valgte sted
er værd at besøge etc. Husk evt. URLs i guiden.
Kommer
samarbejdsklassen på besøg, så ligger der en værdifuld turist guide
klar. Hvis klasserne ikke besøger hinanden, sendes de udarbejdede
guider til samarbejdsklassen.
I
det tilfælde hvor klasserne ikke besøger hinanden, kunne man lade
modparten løse en opgave i den tilsendte turistguide ved at bruge en
af de muligheder, som nettet giver.
Til
løsning af opgaven kan man bruge de elektroniske kort, der allerede
nu er tilgængelige på nettet. Det skal dog med samme være sagt, at
ikke alle steder er lige godt dækket ind, ligesom kort/områder, der
rummer steder af sikkerhedsmæssig betydning, kan være noget eller
endda ret så slørede. Men en test må afgøre, om det kan lade sig
gøre. I kan også bruge almindelige geodætiske kort. Bruger I disse
kort, skal I huske at sende nogle til jeres partner, så I er sikre
på, at de har det rigtige kortmateriale.
Aftal
med din kollega om, og i så fald hvordan, I vil lave opgaven.
På adressen
http://www.flashearth.com/ kan I få en oversigt over de steder,
hvorfra der kan hentes kort. I kan også vælge at installere Google
Earth på jeres computere. Google Earth kan hentes i en gratis
version på adressen:
http://earth.google.com/
Lad
modparten, som en slags skattejagt, prøve at finde de steder,
eleverne har nævnt i deres guide ud fra nogle koordinater (alle
kortene giver et udpeget steds nøjagtige koordinater). Modparten kan
så eksempelvis tage et screen dumps af kortene på skærmen, udpege
stedet og returnere løsningerne for at få resultatet checket.