Dette
brev
er en test på, hvor godt eleverne kender hinanden.
I
brevet arbejder
eleverne med en slags quiz – en liste af spørgsmål – spørgsmål, som
man kan finde i forskellige blade og magasiner, hvor læseren bliver
bedt om at afkrydse deres personlige præferencer, ligesom de bliver
bedt om at forholde sig til forskellige situationer.
I
denne quiz
bliver eleverne bedt om ikke blot at komme med deres egne meninger;
men også komme med et gæt på, hvad deres samarbejdspartner måske
ville svare på de samme spørgsmål. Som hjælp til elevernes svar, kan
de kopiere den understregede del af spørgsmålene og bruge
dette som identifikation af deres svar (se eksemplet i elevbrevet).
Det
er ikke sikkert, at alle elever ved, hvordan man laver et skema i
tekstbehandleren, så giv dem evt. en hjælpende hånd her, så de kan
lave et skema med tre kolonner, hvori de kan indføre deres svar.
Husk
at minde eleverne om ikke at glemme at komme med deres personlige
synspunkter, ligesom de skal huske at inkludere nyheder og
reaktioner på det sidst modtagne brev.
Alt
efter elevernes alder kan det være nødvendigt, at du med din
samarbejdskollega tilretter nogle af spørgsmålene. Således vil
opgave 12 om musikpræferencer være et spørgsmål, hvor alderstrin og
musikgruppernes hastige kommen og gåen på musikscenen, kan gøre det
nødvendigt at indføre navne på andre musikgrupper. Spørgsmål 22 vil
næppe være relevant på alle klassetrin.
Aftal
med din kollega, at eleverne skal sende brevene samtidig til
hinanden (synkront). I modsat fald vil den ene part have den andens
svar, inden de selv har færdiggjort deres ’gætteri’. Hvis du som
lærer modtager brevene, så vent med at udlevere disse, indtil begge
parter har færdiggjort brevene og sendt dem.
Når
eleverne har modtaget svarene, kan de tælle antallet af rigtige svar
på spørgsmålene. Således får de et fingerpeg om, hvor godt de kender
deres partner. Diskutér evt. med eleverne, hvor mange rigtige svar,
der skal til, for at I synes, at resultatet kan kaldes et godt eller
et mindre godt resultat.
Brug
brevene som udgangspunkt for en dialog mellem eleverne, hvor de
stiller spørgsmål til de oplysninger, de fik gennem modpartens svar.
Prøv at opmuntre eleverne til at skrive et længere brev, hvor de gør
brug af de ord og begreber, de nu har lært. På nuværende tidspunkt i
forløbet har eleverne så megen øvelse og viden, at de ikke burde
have problemer hermed.
Placer
svarene på quizzen sidst i brevene.
Efter
at have modtaget brevene med de korrekte svar på spørgsmålene (husk
at få begge parters svar), kan I lave
søjlediagrammer/pindediagrammer, hvor eleverne illustrerer, hvordan
svarene fordelte sig.
Det vil være en
god idé på forhånd at aftale hvilke (om ikke alle) spørgsmål, I vil
arbejde med, eller om I vil fordele arbejdet mellem jer – måske
halvdelen af spørgsmål og svar til hver klasse. Vær kreative når I
laver diagrammerne, brug forskellige farver til at repræsentere
lande/landsdele/byer/skoler/klasser.
Svarene kan
indikere ligheder og forskelle, som igen kan give anledning til ny
dialog såvel i klassen som mellem klasserne/eleverne.
Brug
eventuelt et regneark til at lave diagrammerne i. Diagrammerne kan
let overføres til websider, hvor eleverne overfor hinanden kan
præsentere resultaterne – med kommentarer. Materialet kan således
bruges ved et forældrearrangement eller som oplæg til et foredrag i
en naboklasse.
Her
er et eksempel på et diagram, hvor svarene på det første spørgsmål
fra elever i tre lande er vist.
