5. Brev: Detaljer


 
 

 

Dette femte tema består af en række spørgsmål, som eleverne skal svare på. I modsætning til temaerne i de foregående breve er idéen med disse spørgsmål eller denne quiz at give eleverne mulighed for at udveksle flere faktuelle oplysninger.

Spørgsmålene 10, 11 og 12 kræver nok en nærmere forklaring, aftal evt. med din kollega.

Valutaspørgsmålene er kun relevante i de situationer, hvor man arbejder med fx nordiske klasser.

 

De elever, som modtager svarene, vil naturligvis selv have en tilsvarende liste med spørgsmål. Derfor er det ikke nødvendigt, at lade eleverne kopiere spørgsmålene. Det er tilstrækkeligt, at de skriver tallene ud for de svar, de giver.

 

Det er ikke sikkert, at alle elever ved, hvordan man laver et skema i tekstbehandleren, så giv dem evt. en hjælpende hånd her, så de kan lave et skema med to kolonner, hvori de kan indføre deres svar.

 

Idéen med en liste som denne er at give eleverne et klarere overblik og mere faktuel viden om deres partner. De mere fortrolige informationer kan naturligvis udelades, men aftal dette med din kollega.

 

Nogle spørgsmål kræver et svar i € og/eller US $. Før start kan det være en god idé at finde den aktuelle vekselkurs.

 

I modsætning til de første fire breve, hvor det er vigtigt, at eleverne udveksler brevene forskudt (asynkront), er der intet i vejen for at udveksle svarene til dette tema samtidigt (synkront - se lærermanual til brev 1). Dette gælder også temaerne i 6. og 7. brev.

 

Forklar at eleverne fortsat kan tilføje deres uformelle kommentarer i brevets slutning.

 

Besvar også selv spørgsmålene i dette tema og udveksl dem med din kollega.

 

Valgmuligheder

 

Du kan sammen med din kollega vælge om:

1. Eleverne skal besvare alle spørgsmål.

2. Eleverne skal svare på udvalgte spørgsmål og uddybe svarene nærmere.

 

 

 


Back to Table of Contents