Dette
er det sidste brev i projektet.
For
at finde ud af hvilket billede, eleverne har fået af deres partnere,
går denne opgave ud på at lade eleverne visualisere, hvad de ved om
partneren ved hjælp af tegninger, malerier, digitale billeder,
lydbilleder m.m.
Ideen
er, at de skal illustrere:
1.
Deres partners
familie og hjem.
2.
Deres partners skole.
3.
Deres partners
fritidsinteresser (hobbies) og venner.
4.
Deres partners miljø, egn, land
Eleverne
kan bruge de breve, de har modtaget for at finde de informationer,
de skal bruge for at lave fx en billedcollage, en tegneserie eller
hvad I nu bliver enige om kunne være en måde at illustrere billedet
af ’ den anden på’. Husk at billeder fylder mere, når de skal sendes
over nettet, så det er en god idé, om du og din kollega har lavet en
forhåndsaftale om, i hvilket format, illustrationerne skal laves og
sendes. Se også gyldne regler.
Måske
er nogle af eleverne interesserede i at fortsætte med at skrive
sammen som pennevenner, når projektet er afsluttet. Se i øvrigt om
pennevenner i: ’Hvordan forbereder man bedst….’
Drøft
med din kollega, om I vil lade eleverne udveksle e-mail og
postadresser. Forudsætningen er dog, at forældrene er indforståede.
Forklar
eleverne, at hvis de vil skrive sammen, skal de aftale, hvem der
skriver det første ’almindelige’ brev.
Meget ofte har
eleverne store forventninger om at skrive regelmæssigt sammen, men
hvis de alle venter på, at det første brev skal ankomme, og ingen
tager initiativet, vil entusiasmen hurtigt forsvinde. Prøv at
stimulere eleverne til at fortsætte med brevskrivningen eller til at
finde nye partnere om muligt. For de elever, der har samarbejdet med
nordiske jævnaldrende, er dette projekt det første skridt frem mod
at etablere venskaber ude i verdenen.
Arbejdet
Lad
eleverne udarbejde en billedcollage, et maleri, en tegneserie eller
hvad du og din kollega og jeres elever bliver enige om.