1. Brev: Introduktion


 
   

I dette første brev skal eleven introducere sig selv over for sin samarbejdspartner. Understreg at et brev ikke kun skal være en opremsning af facts. Ligeledes bliver et brev ikke interessant, hvis man kun besvarer spørgsmål fra sin partner eller kun kommer med svar fra spørgeskemaer uden at sørge for en forbindende tekst.


E
ftersom dette er det første brev, eleverne skal skrive, kan det være en god idé at understrege over for dem nødvendigheden af skik og brug, (hvordan man adresserer et andet menneske), indledning, opdeling i afsnit etc.

 

Det vil være en god idé allerede her at gøre eleverne bevidste om forskellen på en formelle opbygning af e-mail breve og et almindeligt brev.
 

På elevforsiden ligger der et link til eleverne omkring brevskrivning. Vil du selv læse lidt mere om brevskrivning, kan vi foreslå, at du læser mere på Wikipedia på adressen: http://da.wikipedia.org/wiki/Brev

 

Gør det klart for eleverne, at et brev er en måde at udveksle ideer, tanker, refleksioner eller informationer på. Idéen bag projektet er, at eleverne udover udveksling af breve ligeledes udnytter internet faciliteter som hjemmesider, chat forums, udveksling af lyd, billeder og video, som kan være med til at danne et billede af jævnaldrene fra andre lande.

 

I dette første brev får eleverne som hjælp et antal sætninger, i hvilke de kan indsætte deres egne data.

 

Dette brev er udelukkende tænkt som en introduktion. Eleverne skal opgive navn, køn, alder og udseende, fortælle lidt om deres familie, baggrund, interesser samt svare på et par mere holdningsprægede spørgsmål.

 

De følgende elevbreve vil være opbygget efter følgende princip: indledning, indhold og afslutning.

 

Adskillige af disse emner vil blive berørt senere i serien, så en alt for uddybende beskrivelse er ikke nødvendig her.

 

Gode råd

Det er altid en god idé at lade eleverne udarbejde en kladde først. Denne opgave kan fx udføres som hjemmearbejde. De elever, der har adgang til en computer derhjemme, kan udarbejde kladden i tekstbehandling hjemme og gemme teksten på diskette, memory stick eller på skolens intranet server.

 

Naturligvis vil den fremgangsmåde du vælger afhænge af elevernes alderstrin, deres beherskelse af skriftsproget og det antal computere, I har adgang til både på skolen og derhjemme.

 

Afhængig af elevernes kan det være en god idé at lave en mundtlig gennemgang af formålet med det brev eleverne skal i gang med, herunder vejledning i brug af materialet.

 

Når en elev har skrevet et brev, foreslår vi, at du gennemgår brevet - gerne sammen med eleven. Herved får du mulighed for at kunne diskutere brevets form, sprog og indhold og derved følge arbejdsprocessen. Nogle gange vil du opleve at eleverne bliver revet med af en stemning og derved mere eller mindre uforvarende komme til at bruge et sprog, som kan være ødelæggende for samarbejdet.

 

I brevskrivningsprocessen kan du fx benytte dig af elementer fra processkrivning så som parskrivning.

 

Det kan fx være en god idé at lægge skabelonerne til elevbrevene ud på skolens intranet, således at eleverne kan kopiere/indsætte de ord og sætninger, de vil bruge i deres eget brev.

 

Sørg for at eleverne har adgang til ordbøger (enten de ’gammeldags’ eller de elektroniske).

 

Andre idéer

Sammen med brevene kan eleverne sende vedhæftede filer med billeder taget med digitalt kamera, eller tegninger, som de har skannet ind.

 

Eleverne kan ved hjælp af et videokamera eller et digitalt video kamera producere en video med klassen, hvor den enkelte introducerer sig selv med: navn, alder samt en kort beskrivelse af sig selv.
Videoen kan sendes sammen med brevene eller publiceres på skolens hjemmeside eller sendt som snegle-post.

 

Ligeledes kan man organisere en videokonference, hvor eleverne introducerer sig selv direkte over for de klasser, man samarbejder med.

 

De forslag, der er nævnt ovenfor, har til formål at bringe eleverne tættere på hinanden, idet de får mere konkrete ideer om, hvem deres samarbejdspartnere er. Forhåbentlig kan denne del af arbejdet føre frem til et større elevengagement og dermed også være en drivkraft i udviklingen af projektet. 

Husk på forhånd at diskutere disse ideer med din partner og aftal hvilke aktiviteter I vil udnytte.Valget vil i høj grad afhænge af de tekniske muligheder I har på skolen samt, samt jeres viden om, hvordan de enkelte elementer kan indgå i en projektsammenhæng. Et vigtigt punkt er selvfølgeligt og naturligt nok også elevernes viden om og interesse for at kommunikere på denne måde. 

Vær opmærksom på skolens regler omkring publicering af billeder af elever på Internettet!!

 

Man kunne også…

Sende et klassebillede og lade eleverne ud fra introduktionsbrevene gætte hvem der er hvem. Lad dialogen køre ind til eleverne har fundet deres partner. Tilsvarende type quiz kunne bruges i forbindelse med videoen.

 

Lad eleverne lave en collage med symboler for de interesser, de har angivet i introduktionsbrevene. Lad partnerne gætte sig frem til, hvem der er hvem. Måske kunne dette være en fælles klasseaktivitet.

 

 

 


Back to Table of Contents