Hvordan det går, når man sammensætter en ny kjole
                  og en mudret byggeplads.

Da jeg gik i 1. klasse syede min mor en smuk ternet festkjole med 
blondekrave til mig. Det var meget specielt, da mine forældre ikke 
havde ret mange penge, og at få nyt tøj var sjældent.
Så jeg var meget stolt og glad for min kjole. Så stolt at jeg måtte 
vise mine veninder kjolen.
Jeg tog den på, for at de rigtig kunne beundre den og deltage i min
glæde. Det tog jo desværre ikke lang tid, hvorpå mine veninder hellere
ville hen at lege på byggepladsen. ØV!!
Jeg fik ikke tid til at klæde om, så jeg løb med over til bygge-
pladsen... et eldorado af grusbunker, ujævne fliser, gipsplader og mudderpøle mellem halvfærdige familiehuse, hvor vi legede gemme og tingfindere. Et lagt bræt lå hen over en koloenorm mudderpøl. Der 
legede vi linedansere........ d.v.s. jeg gled i al min stads ned i 
mudder til over livet. UPS!!
Åh,  hvor var jeg dog våd og beskidt, og min mor blev så vred over 
min manglende omtanke. 
Jeg tror nok, vi skulle til fest næste dag, og jeg skulle have kjolen 
på.
                          LISE THYGESEN.