THE GRANDPARENT PROJECT
 PART 2 : co-operation between generations and nations 

Projektbeskrivelse:
 
     
    "Bedste"-projekt 2: Ting - minder - steder eller personer som vi husker og mindes med glæde. 

    "Bedsteprojektet" involverede 3 skoler - Unipiha Algkool i Estland  - Solbakkeskolen og Fredensborg Skole i Danmark - Eleverne var mellem 9 og 11 år gamle. 

    Eleverne var lige begyndt at lære engelsk dette år, så de var begyndere. 
    Fra august til oktober arbejdede vi i engelskundervisningen med temaer, som vi ville få brug for, når vi skulle arbejde med vores personbeskrivelser. 

    Vi lærte at præsentere os selv - jeg hedder - jeg bor ... osv, og vi lærte tallene, farverne og om vores krop og tøj. Vi arbejdede også med familiemedlemmer, kæledyr og hobbier. 

    Efter vores efterårsferie i oktober begyndte vi at arbejde med første del af projektet. Eleverne skulle udfylde en side forberedt af læreren. Denne vejledning er især beregnet til begyndere i engelsk. Hver elev fik en fil som nedenstående, så de kan vælge samt slette efter behov. Gloserne i filen er fremkommet efter samtale med eleverne om f.eks hobbier, kæledyr etc.  De skulle præsentere sig selv med navn og adresse og fortælle om deres familiemedlemmer. De beskrev sig selv efter et fotografi, som skulle sendes. Vi havde med digitalkamera taget billeder og printet dem, så de kunne fortælle om hvad de havde på, tøjets og deres egne farver - frisure osv. De fortalte også om deres hobbier, deres kæledyr, og hvad slags bolig de havde. 

    Fotografierene fik et nummer og de to danske skoler udvekslede så deres personbeskrivelser og fotografier med den estlandske skole. De to danske skoler havde allerede i 2. klasse lavet denne opgave på dansk. Fotografierne fik numre, og man skulle så gætte, hvem der var hvem. Eleverne læste deres egne og derefter vores estiske samarbejdsklasses personbeskrivelser op, og vi oversatte i fællesskab, de ord vi ikke forstod. Det var ikke så svært at gætte, hvem der var hvem for eleverne. Det hjælper meget at kunne se farverne på tøjet og frisure m.m. Vi sikrede os også, at vores venner i Estland havde gættet, hvem vi var. 

    Vi blev færdige med denne del af projektet lige inden vinterferien, og derefter begyndte vi på næste del af projektet. Vi havde modtaget historier fra vores bedsteforældre og eleverne skrev dem ind på computer. Derefter læste de bedsteforældrenes  historier op  og lavede en tegneserier ud fra historien. De lavede en tekst - en taleboble eller en tekst over eller under  hver tegning, så det var muligt at forstå historien uden originalteksten. På den måde lærte de referat-teknik  

    Engelsklæreren oversatte elevernes "undertekster", de blev så klippet ud og limet på tegneserierne, derefter scannede eleverne deres tegneserier og de scannede eller tog billeder af deres bedsteforældres ting med digitalkamera. Derefter arbejdede lærerne og eleverne sammen om at sende tegneserier og fotografier. 

    På Fredensborg Skole oversatte engelsklæreren (Nina Lund) bedsteforældrenes tekster til engelsk, og på Solbakkeskolen blev dette arbejde udført af dels en vikar -  dels af forældre og bedsteforældre. 

    Besteforældrenes minder blev brugt som læsebøger i engelsktimerne, og indholdet blev diskuteret i dansk og kristendomstimerne. Vi lærte meget om vores klassekammerater og vores samarbejdspartneres baggrund ("rødder"). 
    På denne måde lærte vi ikke kun om den kulturelle dimension mellem generationerne, men også mellem forskellige lande. 

    Der var en masse team-work i dette projekt. Ikke kun blandt lærerne på de to danske skoler men også mellem lærerne fra de 3 involverede skoler - Eha, Jane og Nina. Også blandt forældre og bedsteforældre med oversættelse af original- historierne. 

    Konklusion: 
    Det er vores erfaring, at det vil være mere udbytterigt for eleverne, hvis de havde haft engelsk et år mere. Den første del kom til at fylde for meget i projektet på grund af den sproglige barriere og var for de danske elever en gentagelse, idet de havde samarbejdet om samme emne i 2. klasse. Vi kom derfor for sent i gang med 2. del - tegneserierne, og dette betød, at vi kun nåede at bearbejde vores eget materiale, men ikke fik en dialog i gang med vores samarbejdspartnere. Det vil vi gøre bedre næste gang. Til gengæld var det vores erfaring, at eleverne fik lært den svære disciplin referatteknik - (det at uddrage det væsentlige i en tekst) på en anderledes kreativ måde, idet de skulle omsætte det til billeder, som så fik undertekster. Ydermere har bedsteforældrenes minder været utrolig givende.

     
 
 
Tilbage til menuen

© Nina Lund  og   Jane Hansen