
De
to første breve har givet eleverne et godt indblik i den anden elevs
personlige baggrund. I dette brev skal skolen introduceres. Igen vil
eleverne få et spørgeskema som hjælp til at skrive deres breve; men
også en hjælp til at de har en reel mulighed for at sammenholde og
sammenligne de informationer, de udveksler.
Det
er en god idé at gennemgå spørgsmålene sammen med eleverne.
Naturligvis er det også meningen, at man mellem partnerne er enige
om, hvilke spørgsmål, der er centrale at stille i forhold til emnet.
Ved at gennemgå spørgsmålene kan man undgå endeløse diskussioner med
eleverne om, hvilke spørgsmål, der er relevante.
Der
er blandt andet opgivet et stort antal fag i afsnittet med ord,
udtryk og sætninger på elevernes ark. Afgør sammen med eleverne
hvilke fag, der er relevante for dem, og hvad de kan fortælle om
dem. Naturligvis er der forskel på hvilke fag, der tilbydes inden
for de nordiske lande; men også på nogle klassetrin, de danske
skoler imellem, kan der være forskelle.
Vær
opmærksom på, at eleverne her gives mulighed for at komme med deres
personlige indtryk af skolen, såvel positivt som negativt. På de
ældre klassetrin kan man lade eleverne lave en synopsis over deres
præsentation. Synopsen kan danne baggrund for en diskussion om
henholdsvis: Hvad er det, eleven vil fortælle og hvorfor? Hvad vil
eleven opnå med sit ’billede’? Det endelige resultat skulle gerne
give partneren et godt, relevant og brugbart billede af livet på
skolen.
Diskutér på
forhånd med din kollega, hvordan I vil gribe dette afsnit an.
Afsnittet kan
let komme til at lægge op til en diskussion af udtrykket:
’Ytringsfrihed er godt; men under ansvar’.
Andre idéer
Efter
at eleverne har skrevet brevet, kan de fx producere hjemmesider,
hvor de kan lave en virtuel tur på deres skole, hvor de bruger
tekster, digitale fotos og/eller små videoklip.
Aftal
evt. et samarbejde med skolens medielærer og udarbejd sammen med
denne og eleverne en plan for, hvordan I bedst kan gengive skolen i
ord og billeder.
Som
opfølgning på dette arbejde og som en udfordring til partnerne, kan
eleverne udarbejde en online multiple choice quiz med fx 10
spørgsmål. Spørgsmålene baseres på den information, der er blevet
givet på den virtuelle tur og kan rumme følgende:
·
Navnet på et faglokale
·
Gætte oprindelsen på en detalje i et af billederne.
·
……