Mange
lærere har gennem årene høstet mange erfaringer i forbindelse med
brug af Image materialerne i CSCL*) projekter. Vi synes, at det
kunne være en god idé, at læse afsnittet ‘Gode råd’ og ‘Gyldne
regler’ for herigennem at sætte dig ind i, hvordan samarbejdet med
en kollega og dennes elever kan organiseres; samt også hvordan man
kan tilrettelægge arbejdet i egen klasse.
*)
Computer
Supported Collaborative Learning
Nogle af erfaringerne med Image materialerne er samlet i
dette afsnit, andre i afsnittet: ’Gyldne regler’.
Image konceptet
'Image of the Other’ konceptet bygger på idéen om at danne
sig et ’billede af den anden’ gennem:
o
en
brevveksling hvor eleverne i to klasser arbejder sammen parvis
o
en
brevveksling der tager udgangspunkt i velkendte temaer fra elevens
dagligdag
o
en
brevveksling der lægger op til dialog
o
en
brevveksling med henblik på at udvikle sproglige og øvrige faglige
kompetencer - herunder også den interkulturelle kompetence.
o
en
brevveksling der er en integreret del af undervisningen
Samarbejdspartnere -
pennevenner
Alle implicerede
forfattere af Image materialerne har fra første færd skelnet mellem
begreberne: samarbejdspartnere
og pennevenner.
Samarbejdspartnere indgår som en del af undervisningen, pennevenner
tilhører den private sfære.
Image konceptet
lægger vægt på begrebet samarbejdspartnere, hvor samarbejdet
og dermed den viden og indsigt eleverne får om jævnaldrende i eget
eller i et andet land, bliver en del af den fælles viden, som man
arbejder med, udforsker og videreudvikler som led i den daglige
undervisning
Pennevenner
opfattes her som noget mere personligt. Der foregår en
korrespondance med et indhold af en mere privat karakter, som ikke
nødvendigvis skal deles med andre. Om eleverne skal korrespondere
privat, samtidig med at projektet afvikles, eller om man lægger op
til muligheden herfor efter projektets afslutning, må være på op til
lærere og elever at afgøre evt. sammen med forældrene.
Livslang læring
Familien har altid været det sted, hvor børn lærte og hvor
deres socialisering tog sin begyndelse; men hurtigt i børnenes liv
udvides antallet af aktører i socialiseringsprocessen med bl.a.
andre børn og pædagoger i vuggestuen, i børnehaven og i skolen etc.
Birgitte Tufte definerer socialisation som:
”det
forløb fra fødsel til død, hvorved mennesket i interaktion med sin
omverden udvikler sig.
Dermed skal det pointeres, at
socialisation foregår som en lang proces i løbet af hele livet”.
Arbejdet med IMAGE materialet, og de kompetencer, der her
erhverves, indgår som et vigtigt element i elevernes
socialisering
og livslang læring.
Matchning af elever
Vær sikker på at alle elever får én at skrive med. Det er en
god idé at udarbejde lister med navne på eleverne samt at notere
enkelte informationer, der kan have betydning for matchningen, fx
det faglige standpunkt i de/det fag, der indgår i samarbejdet. Der
er udarbejdet et skema som en hjælp hertil. (Se: Skemaer til
udprintning).
Af adskillige
grunde er det vigtigt, at eleverne i de to klasser ikke divergerer
for meget i forhold til:
Alder:
De bør være på omkring samme alder.
Antal: Begge
klasser bør så vidt muligt have det samme antal elever. Hvis ikke må
man naturligvis lave en aftale med kollegaen om, hvordan man vil
gruppere eleverne, så alle oplever, at de har en samarbejdspartner.
Andre forskelle mellem de to klasser burde ikke volde problemer. Nogle
forskelle kan blive en spændende udfordring for arbejdet.
Aftal med
din kollega hvem af jer, der står for matchningen.
Udarbejd en liste så alle involverede (også eleverne)
ved, hvem der er matchet med hvem.
Sproglig korrekthed
Bliv enig med din kollega om, hvilket niveau af korrekthed, I
vil vælge. Dette gælder ligeledes grammatisk og idiomatisk
korrekthed. Overvej om I vil kræve en 100% sproglig korrekthed.
Redigering af materialet
Det er muligt at gå ind i det enkelte brev og tilrette sprog,
opgavernes formulering og antal, så det passer den enkelte klasses
sproglige og faglige niveau. Du kan bruge print versionen og her
indføre de ændringer, som du og din kollega bliver enige om.
Antal temaer
De involverede lærere aftaler indbyrdes, hvor mange temaer
eleverne skal arbejde med inden for den tidsramme, der er afsat til
samarbejdet. Det er ikke nødvendigt at nå igennem alle 10 temaer i
løbet af et skoleår. Nogle klasser når to temaer i løbet af det
første år.
Forslag til arbejdsgang
Et samarbejdsprojekt har en naturlig cyklus af aktiviteter.
Denne cyklus behøver en omhyggelig planlægning for at blive afviklet
gnidningsløst.
Trin 1: Lokale (interne) aktiviteter
o
Introducer temaet til den kommende aktivitet for klassen
o
Beslut hvilke aktiviteter, der skal sættes i værk for at skrive
brevet
Et
’interactive white board’ vil være et godt redskab i forbindelse med
forarbejdet til det emne, eleverne skal i gang med.
Trin 2: At skrive brevet
o
Eleverne skriver kladde på papir eller i tekstbehandling
o
Brevene rettes til i forhold til aftalte kriterier
o
Brug evt. processkrivning som en del af arbejdet
Processkrivning er en stor hjælp for eleverne, idet de kan bruge
hinanden omkring arbejdet med sproget, formen og indholdet.
Trin 3: Afsendelse af e-mail brevene
o
Etabler en klasse e-mail adresse
o
Elevernes breve afsendes som e-mail fra klassens fælles e-mail
adresse, som vedhæftede filer
Trin 4: Bekræftelse
o
Modtageren bekræfter modtagelse af det tilsendte materiale
Trin 5: Modtagelse af e-mail breve
o
Partnerskolens breve bliver sendt til jer
Trin 6: Bekræftelse
o
Du
bekræfter modtagelse af brevene
Trin 7: Læsning
o
Dine elever læser de breve, de har modtaget fra deres partnere
o
Eleverne finder mindst tre spørgsmål, de vil stille ud fra den
modtagne tekst
o
Spørgsmålene indlægges som en del af det næste brev
Trin 8: Lokale (interne) aktiviteter
o
Et
nyt tema bliver introduceret.
o
Spørgsmålene til foregående breve bliver indskrevet og personlige
nyheder tilføjes.
Cyklussen starter igen......
Dialog
Det er vigtigt
for samarbejdet, at der en løbende dialog mellem de to lærere. Man
kan altid (og bør) udveksle informationer om udvikling af
aktiviteterne eller evt. problemer. Tidligere aftaler vedrørende fx datoer for
udveksling af breve, diskuteres og ændres om nødvendigt. Planer med
hensyn til temaer for brevene eller den rækkefølge, de skal sendes i
diskuteres eller justeres. Nogle gange er matchningen af eleverne
ikke heldig. Et eksempel kan være en meget dygtig elev, der er sat
sammen med en elev, der behersker sproget knapt så godt. Dette kan
til en vis grad tages højde for i matchningen. Desuden kan forslag,
spørgsmål og ideer fra eleverne vise sig at højne kvaliteten af
samarbejdsprojektet, netop fordi det er elevernes billeder af
hinanden.
Evaluering….
Det er vigtigt at evaluere projektet med elever og
kolleger, både i løbet af og ved afslutningen af
samarbejdsprojektet. Som forslag til brug ved en evaluering, er der
udarbejdet to forskellige modeller, som I kan benytte jer af. Se
under punktet evaluering
på forsiden.
Gyldne Regler
Elektronisk post er et fantastisk medium til
kommunikation. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er
nogle regler for en succesfyldt brug, specielt i undervisningen.
Der er således flere gode råd i punktet:
Gyldne regler, som vi vil
anbefale jer til at læse, inden I går i gang. At være bevidst om
disse regler kan senere spare jer for mange ærgrelser.
Ophavsret
I nogle
af opgaverne i Image materialet skal eleverne selv producere et
materiale
(billeder, tekster etc), hvor de måske uforvarende kan komme i konflikt med
gældende ophavsret.
Er du i tvivl, om du eller eleverne må bruge et givet materiale, som
I ikke selv har produceret, i en publikation eller på en webside, så
spørg det firma eller den person, som har copyrighten til materialet
om I må bruge det. Ofte får man grønt lys, når det er materiale, der
skal bruges i skolesammenhæng. Men husk under alle omstændigheder at
få tilladelsen til brugen skriftligt!!
Du kan
også søge yderligere oplysning på EMU
(http://www.emu.dk). Søg på ordet ophavsret i søgefeltet. Her
vil du finde links til alle interessante emner vedrørende
copyright/ophavsret.
Held og
lykke med arbejdet til dig og dine elever!!!
eTwinning
programmet indgik i 2006 en samarbejdsaftale med European Schools
Project Association omkring IMAGE materialerne.

http://www.emu.dk/gsk/internationalt/etwinning/index.html