Ét er at
evaluere det arbejde man udfører til daglig; men hvordan evaluerer
man et samarbejdsprojekt? Til det brug har vi valgt elementer fra
publikationen ”GUIDELINES For Evaluating Your European Project” af
Rosetta McLeod og tilrettet den til dette projekt. Det originale
materiale kan hentes på adressen:
http://www.aberdeen-education.org.uk/european
INTRODUKTION
Evaluering er
ikke nødvendigvis noget der foregår, når et projekt er forbi (summativ
evaluering). Det kan også foregå under selve
projektforløbet (formativ evaluering).
Hvilken af de to evalueringsformer man ønsker at bruge er
altid et valg, hvis man da ikke ønsker at bruge dem begge. Et godt
udgangspunkt for evalueringen kunne være at se på de områder man
ønskede at fokusere på i projektet.
Ud fra det
skotske materiale er der valgt fire områder som eksempler på, hvad
man kan eller bør evaluere:
-
Kvaliteten
af partnerskabet
-
Projektets
struktur og projektforløb
-
Støtte til
deltagere og partnere
-
Resurser
De
spørgsmål, der stilles i de fire områder, har blandt andet til
formål:
-
at afklare
hvorledes projektet forløber/forløb i forhold til arbejdsplanen
-
at finde
frem til stærke og svage sider i projektet
-
at samle
materiale til en handleplan for yderligere udvikling
Logbøger
For at holde
styr på hvad der foregår under projektet, kan det være en stor
fordel, at såvel lærere som elever fører en logbog.
Værdisætning
I skemaet kan
man tildele karaktererne 1, 2, 3, eller 4, og her er det er vigtigt,
at de deltagende parter er enige om, hvad der dækker sig bag den
enkelte værdi. Værdierne kunne være som følger:

Udover at man
kan lave en lokal evaluering, kan det være hensigtsmæssigt at lave
en fælles evaluering, for med den som baggrund at have basis for en
dialog om projektets stærke og svage sider.
Man kunne
forestille sig, at den ene part i vurderingen af partnerskabet ville
vurdere det til 4 og den anden vurdere det til 1. En sådan afstand i
en værdisætning lægger netop op til en dialog om, hvor man evt. er
gået galt af hinanden, eller hvad der nu måtte ligge til grund for
de to meget forskellige vurderinger.
Resultatet af en
sådan dialog kan med den indsigt, den giver, danne et endnu bedre
fundament for et nyt projektforløb.
Hvor godt er vort
projekt?
Evalueringstemaer
|
No. |
Tema |
|
4 |
3 |
2 |
1 |
|
|
Kvaliteten af det internationale partnerskab |
|
|
|
|
|
|
1.1 |
Forpligtende engagement hos hver af partnerne i projektet |
·
I
hvilken grad er hver af partnerne villige til at afse tid
samt afsætte resurser i henhold til den vedtagne
projektplan?
·
I
hvilken grad udviser hver af partnerne vilje til at løse
problemer |
|
|
|
|
|
1.2 |
Enighed
mellem partnerne |
·
Gensidig
forståelse af projektets idé, generelle mål samt målene på
kort og lang sigt.
·
Klare
beviser i projektplanen på fordeling af opgaver og
ansvarsområder |
|
|
|
|
|
1.3
|
Tillid
mellem partnerne |
·
Udvikling af gensidig tillid mellem partnerne gennem hele
projektforløbet.
·
Udvikling af ejerskab til projektet blandt partnerne |
|
|
|
|
|
1.4 |
Udvikling af positive holdninger |
·
Udvikling af positive holdninger i forhold til europæiske og
andre internationale aktiviteter |
|
|
|
|
|
No. |
Tema |
|
4 |
3 |
2 |
1 |
|
|
Projekt struktur -
Projekt forløb |
|
|
|
|
|
|
3.1 |
Projektets struktur |
·
Klare og
logiske mål
·
Realistisk tidsplan
·
Relevans
af emner og aktiviteter
·
Klarhed
og relevans af opbygningen af projektet |
|
|
|
|
|
3.2 |
Projektets kvalitet |
·
Kvaliteten af projektet set i lyset af kort/lang-
tidsvirkningen på lokalt, regionalt, nationalt,
internationalt niveau |
|
|
|
|
|
3.3 |
Kvaliteten af materialer/produkter |
·
Kvaliteten af materialer, vejledninger, rapporter, produkter
udviklet gennem hele projektforløbet |
|
|
|
|
|
3.4 |
Integration af projekt-aktiviteterne i fagene og på tværs af
fagene |
·
Integration og gennemslagskraft
·
Kvalitet
og grad af den interkulturelle og sproglige bevidsthed
·
Kvalitet
og grad af tværfaglighed i projektet. |
|
|
|
|
|
3.5 |
Kvaliteten og interesse for den europæiske/internationale
dimension |
·
Passende
vægtning af den europæiske/internationale dimension i
undervisningen
|
|
|
|
|
|
3.6
|
Nytænkning og variation af undervisningsmetoder |
·
Bevis på
brug af forskellige undervisningsmetoder af alle partnere i
projektet
·
Bevis på
brug af brug af nye innovative undervisningsmetoder og ny
teknologi – hvor det er passende
·
Graden
af mulighed for partnerne til at fremlægge deres egen
ekspertise
·
Graden
af villighed til at tage ved lære af hinanden
|
|
|
|
|
|
No. |
Tema |
|
4 |
3 |
2 |
1 |
|
|
Støtte til deltagere og partnere |
|
|
|
|
|
|
4.1 |
Støtte
inden for hver af partnerorganisationerne |
·
Støtte
fra skolens ledelse - for hver af partnerorganisationerne
·
Mulighed
for at få ekstra hjælp og vejledning fx inden for it |
|
|
|
|
|
4.2 |
Kollegasupport |
·
Effektiv
faglig og kollegial støtte lokalt og hos hver af
partnerorganisationerne
|
|
|
|
|
|
4.3
|
Support
fra udenforstående myndigheder
|
·
Viden om
mulighed for at få ekstern støtte og hjælp fra lokale,
regionale, nationale eller internationale (europæiske)
myndigheder
|
|
|
|
|
|
No. |
Tema |
|
4 |
3 |
2 |
1 |
|
|
Resurser |
|
|
|
|
|
|
5.1 |
Tilgang
af projektresurser |
·
Tilstrækkelig tilgang af projektresurser og deres egnethed
(fx tid, økonomi, it)
|
|
|
|
|
|
5.2 |
Effektiv
brug af resurser |
·
Omfanget
af og i hvilken grad teknologi og andre resurser er brugt
innovativt og nyskabende.
·
Deling
af resurser (også ekspertise) mellem projektpartnerne
·
En klar
forbindelse mellem projektets arbejdsplan og en
omkostningseffektiv brug af resurser |
|
|
|
|
Download
tabellen i word format