Det globale perspektiv i grundskolen
- fra et kan til et skal 

Af Birte Kjær Peulicke, Konsulent, PD
CICED, Professionshøjskolen UCC

Alle elever skal i løbet af deres skoletid, deltage i mindst ét internationalt projekt!

Sådan lød en anbefaling i november 2006 fra det globaliseringsråd, der arbejder med konkrete forslag til at udmønte regeringens vision om at gøre folkeskolen i Danmark til verdens bedste.

Anbefalingen blev senere årsag til Regeringens udmelding til Undervisningsministeriet om, at det globale perspektiv i grundskolen skal have selvstændig omtale i de nye Fælles Mål. 

Betydningen for den enkelte kommune, skole, lærer og elev
Med folkeskoleloven fra 1993 blev omtalen i de Nye Fælles Mål forandret fra kan arbejde med den internationale dimension til skal arbejde med. En lille forskel med en utrolig stor betydning.
Mange kommuner har længe haft internationalisering som indsatsområde, og for dem er det ikke et nyt fænomen. Men de kommuner, der af forskellige årsager undlod at beskæftige sig med den internationale dimension efter 93-loven, skal nu indføre det globale perspektiv i grundskolen. Og selvom det er et påbud, der kommer ovenfra, er det min overbevisning og erfaring, at alle skoler i løbet af kort tid vil opleve et kvalitativt løft i undervisningen.
En effektiv og værdifuld model til at implementere det globale perspektiv i den daglige undervisning har vist sig at være at nedsætte et internationalt udvalg, der sammensætter skolens egen handlingsplan for dette område.

Viden til det virkelig liv
Samarbejde på tværs af landegrænser giver eleverne en følelse af, at det de lærer i skolen kan bruges i det virkelige liv. Med de nye Fælles Mål står mange lærere således over for en ny udfordring i den daglige undervisningen, men en udfordring der hurtigt kan blive et værdifuldt supplement.
Med internationalt arbejde bibringer vi helt automatisk eleverne den faglige kompetence, der er så nødvendig for at kunne begå sig i en globaliseret verden. Vi ved, at mange elever på et eller andet tidspunkt vil få kontakt med samarbejdspartnere fra andre lande, både i og uden for Europa. Netop derfor er det så vigtigt, at vi på et tidligt tidspunkt lærer vores elever om den interkulturelle forståelse, der er nødvendig for, at et sådan samarbejde vil kunne lykkes.
Landet over opslås kurser, der kan give lærerne de nødvendige kompetencer i at kunne formidle indholdet i og ideerne bag regeringens udmelding samt indsigt i velegnede undervisningsmaterialer som f.eks. ”The Image of the Other”, det tyske Das Bild og det franske L’image. 

Forældreinteressen
Sidst men ikke mindst vil jeg nævne forældrene, som oftest er meget interesserede i det globale perspektiv i undervisningen, og i at deres børn bliver bekendtgjort med globaliseringens muligheder.
Jeg har netop selv oplevet interessen og glæden i forældregruppen i min 8. klasse i forbindelse med det 3-årige Comenius-skoleprojekt”One Europe – One Calendar”.
Vi er 7 skoler fra 6 forskellige lande, der arbejder på en fælles EU-kalender. Jeg har skiftevis haft 2 - 4 elever med på skolebesøg i disse lande, og det har været oplevelser, der har sat sig urokkelig fast hos eleverne. De har fået viden om, hvad det vil sige at samarbejde over landegrænserne, hvilke problemer det medfører, og hvordan man når frem til en fælles forståelse og ikke mindst en fælles løsning. Alt sammen har det udviklet forståelse og kompetencer hos eleverne, som de vil kunne gøre brug af og bygge videre på i deres fremtid. 

Regeringens udmelding vil få meget positiv genklang i samfundet som helhed. Lad os glæde os til de Fælles Mål II, der kommer i løbet af foråret 2008, og arbejde hen mod en ny og spændende udvikling af vores undervisning. En udvikling der vil give eleverne de kompetencer, der skal til, for at kunne begå sig i en globaliseret verden.