Fagkonsulent i Undervisningsministeriet Lore Rørvig (Afdelingen for grundskole og folkeoplysning) har været gennem Fælles Mål II, for at se hvad der egentlig står omkring den internationale dimension i undervisningen.

Her en oversigt over punkterne i materialet:

Internationalisering i undervisningen

Vi lever i en globaliseret verden. En verden, hvor lande bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Når vi handler, er indkøbskurven fyldt med både danske og udenlandske varer. Vi ser fjernsyn fra mange lande, og når vi tager på ferie, er verden åben. Vi søger oplysninger og viden på Internettet. Og vi samarbejder og udveksler viden med stadig større selvfølgelighed med folk fra andre lande og kulturer.

Undervisningen i folkeskolen skal have globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst et internationalt projekt.

I undervisningsvejledningerne for Fælles Mål II beskriver de enkelte fag, hvordan det internationale indgår i netop deres fag.


Dansk

Det er af største betydning, at den nordiske dimension i skolen bliver integreret i arbej­det med dansk, hvor det er naturligt, samt i de tværfaglige og tematiske sammenhænge, hvor nordisk samarbejde og bevidsthed har markeret sig mest synligt i verdenssamfundet, nemlig i forbindelse med demokrati, velfærd, miljø og menneskerettigheder.

Rim, vers, små eventyr og digte på norsk og svensk kan supplere de danske tekster i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor det også vil være naturligt at bygge mere eller mindre bogstaveligt på miljøer, som alle børn kender fra tv-film om Pippi Lang­strømpe, Emil fra Lønneberg, Bulderby osv. Ved af og til at lægge vægten på replikkerne i filmene kommer elevernes interesse ind på et spor, der kan præcisere de sproglige ligheder: det er en svensk film, og dog kan vi forstå stort set alt, hvad Emil og Pippi siger. Livet på Katholt eller i Bulderby kan supplere tværfaglige emner eller storylines om det nære miljø med en bredere historisk indfaldsvinkel, der nok har et svensk islæt, men også er tæt på dansk bondemiljø i begyndelsen af 1900-tallet eller på vore oldeforældres tid.

Her er der i øvrigt rig lejlighed til at trække på den fællesnordiske folkelige fortælle­tradition og ikke mindst billedkunsten med fx Carl Larssons, Munchs og Skagens­malernes miljøbeskrivelser.

Der findes ingen nedre grænse for, hvornår man kan inddrage norske og svenske ­tekster. I princippet kan alle lettilgængelige tekster, sange, billeder og i særdeleshed børne-tv og film indgå i danskundervisningen, hvis det kan skabe større vingesus, ­perspektiv eller humor i klassen.

Det kan desuden anbefales at anvende enkle billed- og børnebøger på norsk og svensk til oplæsning og samtale, ikke blot om bogens personer og miljø, men også om det særligt norske eller svenske i beskrivelserne, i personernes gøren og laden, i byggestilen og måden at bo på, i familiære eller højtidsbestemte traditioner osv.

Gennem oplæsning af tekster kan man fremhæve enkelte ord fra originalteksten, der kan give en særlig smag i munden eller sætte sproglige associationer i gang. Hertil kan også bøger på cd-rom virke ansporende og åbnende. Har man i klassen forældre fra et andet skandinavisk land, er det naturligvis oplagt at bede dem læse op enten i klassen eller på bånd.

At høre en dansk version af en nordisk børnebog læst op – men med et enkelt kapitel på originalsproget – giver eleverne præcis den fornemmelse af det specifikke og det lidt anderledes, der bidrager til en nordisk bevidsthed. Det må derfor anbefales, at der i alle klassesæt af de mest læste børne- og ungdomsbøger af norske og svenske forfattere indgår et eksemplar af bogen på originalsproget, hvorfra læreren vælger et kapitel til illustration af forfatterens sprog og sprogtone, ordvalg osv. Projektarbejde om fx miljø, minoriteter, børns rettigheder, turisme, natur kan få nogle spændende perspek­tiver gennem materiale fra nordiske organisationer eller foreninger, der ligesom de ­danske søsterorganisationer formidler deres arbejde gennem informationsmateriale i form af aviser, hæfter, bøger og blade som kan rekvireres – ofte gratis. Adresser og ­telefon­numre på de øvrige nordiske organisationer/foreninger kan fås hos de tilsvarende danske.

I forvejen ligger der i tværfagligt samarbejde om historiske og geografiske emner ­uende­lige muligheder for at planlægge bredt nordisk, bl.a. også ved anvendelse af ­relevante lære- og læsebøger på de andre sprog. Navnlig læsebøgerne vil kunne bidrage til en naturlig udbredelse af danske børns kendskab til norsk og svensk folkeeje blandt børn – som fx Alf Prøysen, Thorbjørn Egner, Asbjørnsen og Moe, Selma Lagerlöf, Tove Jansson, Elsa Beskow og Maria Gripe samt børnebogsforfattere fra nyere tid som Tormod Haugen, Torill Thorstad Hauger, Mette Newth, Jan Erik Vold, Einar Økland, Britt Hallqvist, Barbro Lindgren og Ulf Stark.

Det mest oplagte fundament for nordisk forståelse vil dog altid bestå i samarbejde og etablering af en personlig kontakt. Her nedbrydes sprogbarrierer, og her får de folke­lige værdier mening.

Udveksling af breve, sange, tekster, lydbånd, videofilm osv. mellem skoleklasser, lærere eller elevgrupper kan være forløberen for et egentligt permanent samarbejde mellem nordiske klasser og deres lærere, måske omkring miljø- og samfundsforhold, som spiller en stor rolle i al nordisk kultur og skoletradition. Et reelt og autentisk samarbejde vil ud over at give fælles indsigt og viden også skabe den forståelse af nordisk egenart, som må vokse frem indefra for at få værdi.

Kommunikation mellem elever i de nordiske lande bør foregå med alle de elektroniske hjælpemidler, der er for hånden. Men der må også arbejdes på, at eleverne, der har sam­arbejdet på distancen, får lejlighed til at skabe personlige kontakter med jævnaldrende kammerater og deres familie. Der kan ofte bevilges praktisk og økonomisk støtte til lærer- og elevudveksling gennem kommunale venskabsbyaftaler eller forskel­lige fællesnordiske institutioner, tilskudsordninger eller fonde.

Elevernes færdighed i at forstå talt og skrevet svensk og norsk udvikles ved, at eleverne i hele deres skoletid ofte hører sprogene og ser nordiske tekster. Opmærksomheden skal rettes mod sproglige forhold, og udgangspunktet kan her være ligheden mellem de tre skandinaviske sprog, men det kan også være nyttigt undertiden at sammenligne sproglige regler, der er forskellige for sprogene, fx brugen af ck på svensk hvor dansk vil have k, eller talordenes konstruktion på alle tre sprog.

Hovedvægten ligger på arbejdet med norsk og svensk, men når lejlighed gives, bør ­eleverne også præsenteres for eksempler på de øvrige sprog i Norden. Det vil her være nemt at se slægtskabet mellem de nordiske sprog dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk, bl.a. fordi eleverne kan opdage, at de faktisk kan tyde indholdet af meget enkle færøske og islandske tekster. Grønlandsk, finsk og måske samisk vil de efterhånden kunne identificere ud fra skriftbilledet og sprogtonen, når de møder dem.

På www.nordiskesprogpiloter.dk kan der hentes rigtig megen inspiration til nabosprogsundervisningen.

 - Tilbage til toppen!
 

Det internationale perspektiv

Eleverne skal i danskundervisningen forberedes på at indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. Sprog giver identitet, og jo mere eleverne har kendskab til sproglige mønstre og konstruktioner på dansk, jo bedre vil de kunne sætte sig ind i og forstå tilsvarende mønstre og konstruktioner på andre sprog.

Ved mødet med andre kulturer og lande har det endvidere stor betydning at have kendskab til et lands litteratur, så ved at læse klassikere såvel som nutidsforfattere fra andre lande åbnes der nye døre til international forståelse. 

Megen kommunikation foregår i dag via nettet, og i skolen er der rig mulighed for at skabe netværk med skoler over hele verden. Eleverne kan maile, chatte og udveksle data og billeder med hinanden, de kan bruge  webcam til virtuelt at sidde i klasserum sammen, og den netbaserede kommunikation kan bane vejen for efterfølgende klasseudvekslinger - Tilbage til toppen! 

 

Matematik

Matematik er det eneste af folkeskolens fag, der er på skemaet i samtlige skoler kloden rundt. Faget har et internationalt forståeligt sprog i form af symboler, der forstås af alle. I geometri bruges de latinske bogstaver til betegnelse for punkter mv. i de fleste lande. X og y indgår i ligninger og funktioner i de fleste lande. Uanset hvilket alfabet man i øvrigt benytter sig af. Således vil børn i en 4. klasse i Danmark forholdsvis nemt gå i gang med mange af opgaverne i en marokansk eller en japansk matematikbog til 4. klasse. - Tilbage til toppen!

 

Biologi

Formål

Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. - Tilbage til toppen! 

Geografi

3. tema: Rige og fattige regioner.

Temaet tager udgangspunkt i, at eleverne i natur/teknikundervisningen har stiftet bekendtskab med forhold, der gør dem i stand til at sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden.

Ud fra et tematisk kort over de forskellige indkomstforhold i de enkelte lande, oversigt over erhvervsfordeling, befolkningspyramider og - prognoser arbejder eleverne på 7.-8. klassetrin med henholdsvis en forståelse af baggrunden for enkelte regioners indkomstniveau, den erhvervsudvikling de rige regioner generelt har været igennem og udviklingen fra situationer med høj fødsels- og dødshyppighed til situationen med lav fødsels- og dødshyppighed, som de rige regioner generelt har været igennem.

I denne første gennemgang af temaet kan eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

-          kende til fordelingen af verdens storbyer; beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og u-lande; kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden - fra Regionale og globale mønstre for 7.- 8. klassetrin

-          kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering; kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande; kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin - den demografiske transitionsmodel; sammenligne egne levevilkår med levevilkår i  fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande; sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene; kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af  tjenesteydelser og arbejdskraft; kende til konflikter om grænsedragninger forskellige steder i verden; kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herunder sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN - fra Kultur og levevilkår  for 7.-8. klassetrin

-          beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker; sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt; anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plantevækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning; kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling; anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) - fra Arbejdsmåder og tankegange for 7.- 8. klassetrin.

 

På 9. klassetrin er det muligt at vurdere de konsekvenser en stigende globalisering medfører, konsekvenser af befolkningsstigning på regionalt og globalt plan og den stigende samhandel og konkurrences betydning for økonomiske sammenslutninger.

I denne sidste gennemgang af temaet kan eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

-          analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden; anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser - fra Regionale og globale mønstre for 9. klassetrin

-          vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) - fra Naturgrundlaget og dets udnyttelse for 9. klassetrin

-          forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og u-lande; beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning; anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI); kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder; kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål; kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug; forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf; forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter; vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet - fra Kultur og levevilkår  for 9. klassetrin

-          begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler; analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser - herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold; indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer; kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof - fra Arbejdsmåder og tankegange for 9. klassetrin.

- Tilbage til toppen!

Samfundsfag

• Statsligt, mellemstatsligt og overstatsligt perspektiv

Det førnævnte perspektiv vedrører især, hvilken rumlig sammenhæng et samfundsfænomen studeres i. Det kan imidlertid også være fagligt velbegrundet at fokusere på niveauforskelle ud fra et magtperspektiv. Med en stigende integration eller sammenknytning mellem f.eks. kommunalpolitik og statslig politik, og mellem nationalstatslige og overstatslige politiske processer og beslutninger i f.eks. EU-, FN-, NATO- eller WTO-regi er det oplagt, at undervisningen må skelne mellem politiske niveauer for netop at kunne begribe samspillet og den relative indflydelse imellem dem.. Det følger af skolens og fagets demokratiske opgave. For relationerne imellem de politiske niveauer har konsekvenser for såvel arbejdsforholdene og levevilkårene i samfundet som for demokratiet.

 - Tilbage til toppen! 

 

Historie

Indhold

Det centrale kundskabs- og færdighedsområde ”Udviklings- og sammenhængsforståelse” fokuserer primært på fagets indhold. Det er især begivenheder og forandringer fra dansk historie, der skal arbejdes med i undervisningen. Dansk historie er dog andet og mere end det liv, der er levet, og de hændelser, som har fundet sted inden for Danmarks nuværende grænser. Således har det danske rige gennemgået markante geografiske forandringer i tidens løb. Desuden er udviklingen i danske områder og kulturer sket i mod- og medspil med andre kulturer og lande. At beskæftige sig med kulturpåvirkningers betydning er væsentlig i historieundervisningen. Derfor skal dansk historie relateres til nabolandenes, Europas og Verdens historie.

Stater og organisationer søger at strukturere deres samarbejde. Målet for dette er bl.a. at fremme fredelig sameksistens, økonomisk udvikling, humanitær hjælp, fordeling af jordens ressourcer og begrænsning af forureningen. Derfor er det vigtigt, at det internationale samarbejde indgår i arbejdet med historiske emner og temaer. Der kan fx arbejdes med FN, Nato og EU og andre overstatslige organisationer. - Tilbage til toppen! 

 

Idræt

Trin- og slutmål:

deltage i udvalgte idrætsaktiviteter fra andre kulturer

forholde sig til idrættens betydning i andre lande

vurdere idrættens betydning i internationale sammenhænge, herunder store idrætsbegivenheder

Læseplan:

”Idrættens kultur”: samfund, idrætshistorie, international dimension, alternativ idræt, idræt i lokalområdet, projekter.

2.forløb:

-          Eleverne arbejder med:

-          Tilegnelse af forståelse for og accept af forskelligheder mellem mennesker

4.forløb

-          Undervisningen skal indeholde idrætslige temaer, der inddrager den internationale dimension. Idrætten samfundsmæssige betydning vurderes med perspektiv til store idrætsbegivenheder.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Idrættens kultur:

-          Hovedvægten lægges på at opnå indsigt i og viden om idrættens betydning i en samfundsmæssigt, historisk og international sammenhæng.

Eleverne arbejder med:

-          Tilegnelse af viden om idræt i forskellige samfundsmæssige og internationale sammenhænge

 

Undervisningsvejledningen:

Idrættens kultur

Dansk idrætskultur og foreningskultur er ganske enestående i det globale idrætsbillede og eksemplarisk i forhold til andre kulturer.

Idrætshistorie og idrætstraditioner set i et nationalt og internationalt perspektiv, deres oprindelse og formål er en vej til forstå det samfund, som idrætten er en del af.

Progressionsmuligheder:
Stadig større anvendelse af tværgående emner og problemstillinger og inddragelse af den internationale dimension.

Projektopgaven – eksempler

• Idræt i et internationalt perspektiv
• OL / VM

 - Tilbage til toppen!

 

Tysk

Sprog udvikles i et menneskeligt fællesskab og er således udtryk for et lands eller en gruppes, ja det enkelte menneskes kultur. Tyskundervisningen giver eleverne mulighed for at opleve den tætte forbindelse mellem sprog og kultur, idet kultur bl.a. handler om, hvordan man lever, tænker og omgås hinanden. Det er vigtigt, at elever oplever og erfarer, at de samme ting i Danmark og i tysktalende lande kan have forskelligt indhold på grund af menneskers forskellige livshistorier og erfaringer. Derfor kan også ord, som betegner ting, betyde noget forskelligt, fx flag - Fahne, skole - Schule. På samme måde forholder det sig med omgangsformer i den daglige kommunikation, måder at indrette boligen på, måder at klæde sig på, spise osv.

Opgaver, hvor eleverne undersøger, hvordan de og deres familier og tysksprogede familier i Tyskland, Svejts og Østrig fx arrangerer et spisebord, fejrer fødselsdag, holder jul, bruger flag, kan bidrage til en forståelse af forbindelsen mellem sprog og kultur. Eleverne kan med lærerens hjælp finde billeder og tekster om disse emner. Gennem interkulturel sammenligning kan eleverne få indsigt i forbindelsen mellem ord og hverdagskultur. Den slags opgaver giver eleverne mulighed for at lægge mærke til forskelle og ligheder, og skal bidrage til, at eleverne justerer og reviderer deres forståelse for deres viden, deres forestillinger om og deres erkendelse af, hvordan andre og de selv lever.

Når der er tosprogede elever i klassen, er det oplagt at udnytte de interkulturelle sammenligningsmuligheder mellem tysksprogede kulturer og de tosprogede elevers kulturer.

Kontaktmuligheder

Også i begynderundervisningen bør der satses på at have kontakter til tysktalende lande eller lande, hvor tysk også læres som fremmedsprog, fx gennem gæstelærere, brevvekslinger med skoler eller venskabsklasser - eventuelt også ved hjælp af elektronisk post. Disse kontakter giver gode mulig­heder for, at eleverne bliver opmærksomme på sammenhængen mellem sprog og kultur- og sam­fundsforhold og på ligheder og forskelle mellem deres egen kultur og andre kulturer.

Elevernes opfattelse af andre

Det er en stor opgave at få eleverne til at se andre mennesker som individer og ikke som stereotype repræsentanter for et helt folk. Det er især vigtigt, at eleverne udviser nysgerrighed og interesse, som ikke dømmer andre eller sætter dem i bås, uanset hvor de måtte komme fra.

Eleverne skal igennem arbejdet i tyskundervisningen udvikle deres viden om og forståelse af tysk kultur og tyske samfundsforhold. Denne viden bygges bl.a. op omkring geografiske facts og historiske begivenheder.

Undervisningen tager udgangspunkt i, hvilken viden og hvilke forestillinger om tysk sprog og kultur, eleverne allerede har. Dette kan fx gøres ved hjælp af elevernes brainstorm, billeder, associationer eller elevernes medbragte ting fra tysktalende lande.

Det er vigtigt at undervisningen tegner et alsidigt og nuanceret billede af kultur og samfundsforhold i tysktalende lande.

Undervisningen giver således eleverne mulighed for at opleve de tysksprogede landes kulturelle mangfoldighed.  - Tilbage til toppen! 

 

Fransk

Eleverne præsenteres gennem hele undervisningsforløbet for materiale, der giver dem mulighed for at danne sig en alsidig indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Undervisningen vil selvfølgelig koncentrere sig om Frankrig, men man skal også arbejde med andre fransktalende lande og områder, fx Québec, Belgien, Schweiz, Marokko.

Eleverne skal opleve mangfoldigheden i kultur- og samfundsforhold ved at arbejde med stof, der peger på ligheder og forskelle af geografisk, historisk, æstetisk, social eller etnisk art. De vil da opdage, at ideen om den ”typiske franskmand” og den ”typiske dansker” er en fiktion.

Det er et vigtigt mål for denne del af undervisningen, at eleverne får en fornemmelse for samspillet mellem de historiske og naturgivne betingelser og de resultater, vi kan se nu. Et eksempel kan være forskelle i brug af byggematerialer og arkitektur i Nord- og Sydfrankrig, fx brugen af skifer og tegl på grund af forskellig geologi eller skodder i syd som beskyttelse mod den stærke sol. Man kan fortælle om og sætte sig ind i forskellige perioder, så eleverne får en fornemmelse af historie og fortidens rolle for nutiden.

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får øje på ligheder og forskelle mellem deres egen kultur og den franske med henblik på at udvikle elevernes interkulturelle kompetence. Det er vigtigt ikke blot at holde sig til de rene konstateringer: De gør sådan, og jeg gør sådan. Man skal ned i forklaringerne, især ved at inddrage historie og natur/geografi. Hvorfor spiser de varm mad til frokost? Hvorfor må unge franskmænd ikke så meget som danske unge? Hvorfor har de ikke religionsundervisning i skolen? Den slags spørgsmål vækker til eftertanke og vil rokke ved mange faste ideer og indtryk, og eleverne opbygger herigennem en interkulturel kompetence.

Via e-mail, chat og blog kan eleverne fx få kontakt med fransktalende i ikke-fransktalende lande. Herved får eleverne lejlighed til at bruge fransk som internationalt kommunikationsmiddel.

Sammenligning af kulturer

Når der er flersprogede elever i klassen, er det relevant at sammenholde fransk og dansk kultur med de flersprogede elevers oprindelseskultur. Undertiden kan man desuden udnytte det faktum, at deres oprindelseskultur er repræsenteret i det fransktalende land, man arbejder med.

Internationaliseringen og globaliseringen betyder på nogle områder en uddybning af kulturelle forskelle, på andre en udjævning. Selv om forskellene er væsentlige, er det nok så meget bevidstheden om lighederne, der letter den menneskelige kontakt. Når man fremhæver forskelle, vil det ofte være relevant at overveje, hvorfor disse forskelle består, og om de er ved at forandre sig.

Egnede temaer til sammenligning kan fx være: At gå i skole i Frankrig og i Danmark, mode og livsstil, minoriteter i de forskellige lande, musikkulturen, kønsroller, de to landes nationalmelodier.

Undervisningen i kultur- og samfundsforhold skal bidrage til at skabe og forme elevernes interkulturelle kompetence i en globaliseret verden. Det betyder, at eleverne som et minimum skal have en viden om årsager til kulturelle og samfundsmæssige forskelle mellem Danmark og fransktalende lande. Målet er, at eleverne i almindelighed opnår en bevidst forståelse og respekt for såvel andres som egen kultur og levevis, og at de forholder sig kritisk problematiserende over for generaliseringer om andre og om sig selv. Denne forståelse fremmes allerbedst i det direkte møde med fransktalende via skolekontakt og elektronisk kommunikation. - Tilbage til toppen! 

 

Engelsk

Gennem undervisningen skal det sikres, at den verden, eleverne allerede møder uden for skolen gennem medier, internet og kontakt med udlændinge, også bringes ind i engelskundervisningen og bliver gjort til en del af denne undervisning. En kommunikativ engelskundervisning skal i dag rumme eksempler på, at engelskundervisningens kunstige situation, hvor danskere taler engelsk med danskere, brydes, så eleverne får ægte sproglige oplevelser, og styrkelse af elevernes internationale forståelse bliver en integreret del af engelskundervisningen. Eleverne skal have autentiske sprogoplevelser og allerede i løbet af deres skoletid erfare, at deres engelsk kan benyttes i praksis.

Et væsentligt formål med engelskundervisningen er, at eleverne udvikler deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forbereder sig til et liv i et globalt samfund. Faget skal være med til at udvikle elevernes forståelse og tolerance over for andre kulturer og samtidigt deres evne til at kommunikere og samarbejde med anvendelse af engelsk som internationalt kommunikationsmiddel.

Informationsteknologien vil i langt de fleste tilfælde være det redskab, som benyttes til kommunikation med elever/kolleger fra andre lande. At kommunikere på engelsk med elever eller en klasse i et andet land, fx gennem samarbejdsprojekter, almindelig korrespondance, via e-mails, blogs, face-book, IP-telefoni eller gennem udvekslingsrejser, styrker motivationen og fører til mange personlige oplevelser.

I stedet for at etablere kontakt med skoler i engelsktalende lande vil det ofte være bedre at etablere kontakt med skoler, der har engelsk som fremmedsprog, da eleverne så er sprogligt mere ligestillede. Eleverne oplever da, at de kan bruge engelsk som internationalt kommunikationsmiddel til at erhverve sig viden om andre og fortælle om sig selv, samt at deres engelsk fungerer på trods af sproglige mangler.

For at eleverne kan blive bevidste om forskelle og ligheder mellem forskellige kulturer, kan det være relevant at foretage direkte sammenligninger, hvor der lægges mindst lige så megen vægt på ligheder som forskelligheder, fx vil unges interesser være forholdsvis ens uanset land. Det kan også være relevant at foretage samfundsmæssige sammenligninger, fx om uddannelsessystemer eller sociale sikkerhedsnet.

At investere tid i internationalt samarbejde sker ikke kun for at tilgodese disse mere overordnede mål, men er også gavnlig for både elevernes motivation og udbytte af undervisningen. Således viser den internationale engelskundersøgelse af engelsk i 9.klasse fra 2004, at ’ægte kontakt med og brug af det engelske sprog er en afgørende fremmer i forhold til testresultatet’.

I slutningen af 2003 fremlagde EVA, Danmarks Evalueringsinstitut en evaluering, Den internationale dimension i folkeskolen, som viser, at fremmedsprogene og især engelsk spiller en fremtrædende rolle i den forbindelse. Evalueringen påpeger, at det kulturelle møde og ikke mindst det autentiske aspekt i den internationale dimension i undervisningen er det, der giver de største oplevelser og det største udbytte.

Evalueringsgruppen anbefaler, at skolerne giver mulighed for, at lærere og elever får autentiske og erfaringsbaserede oplevelser i forhold til den internationale dimension ved at:

·         eleverne kommunikerer med elever fra andre lande via e-mail

·         eleverne samarbejder med elever fra andre kulturer inden for landets grænser

·        skolen og lærerne benytter muligheden for at inddrage gæstelærere og udenlandske sprogassistenter i undervisningen og giver mulighed, for at danske lærere kan rejse ud som gæstelærere.

·         eleverne i videst muligt omfang tilbydes klasseudvekslingsrejser uden for Danmarks grænser.

·         Engelsklærerne spiller en central rolle, når disse ting skal være en del af skolens virkelighed.

Lærerne

Internationalt samarbejde er umuligt uden aktiv medvirken, interesse og internationale erfaringer blandt skolens engelsklærere. Det må være en del af skoleledelsens opgave at sikre, at skolens engelsklærere også selv får mulighed for at udvikle sig menneskeligt og fagligt gennem internationale kontakter og tilegne sig nogle af de erfaringer, som er nødvendige for at kunne lede et internationalt samarbejdsprojekt med elever.

Dette findes der i dag mange muligheder for. Møde med elever og kolleger fra andre lande gennem klasseudvekslinger, praktikophold, sprogrejser, studiebesøg, lærerudvekslinger, job-swops og konferencer er en del af mange skolers internationale profil og dermed blandt de tilbud, som udvikler kompetencer hos skolens lærere. Deltagelse i forskellige internationale netværk, Comenius, eTwinning, Nordplus, UNESCO, evt. formidlet gennem CIRIUS m.m., er en del af virkeligheden på skoler med en international profil.

For engelsklærere er det relevant at deltage i EU-finansierede efteruddannelseskurser for engelsklærere i Storbritannien og Irland. Disse kurser er på samme tid faglig og international efteruddannelse. Her mødes fagkolleger fra mange europæiske lande, og der knyttes kontakter, som bliver til gavn for den enkelte lærer, skolen og undervisningen.

 

Eksempler

Allerede i 3. - 4. klasse skal eleverne opleve, at deres engelsk kan benyttes i praksis. Dette kan ske ved besøg af engelsktalende i klassen, eller ved at elever udfører små interviewopgaver i det lokale miljø, hvor det er muligt at møde udlændinge.

Der kan naturligvis også arbejdes med venskabsklasser i andre lande, kommunikation via e-mail, breve, video og udveksling af lyd på mp3 filer. Elevernes kommunikationssprog kan være dansk eller engelsk, og man kan i visse tilfælde med succes benytte ’oversættere’ fra skolens ældste klasser, der skal hjælpe med at færdiggøre et produkt eller med at forstå noget, der er blevet sendt til de yngste fra udlandet. Der aftales relevante undervisningsforløb med de udenlandske partnere. Mulige temaer: højtider, mærkedage, mit hjem, min familie, mit værelse, kæledyr, kig fra mit vindue osv.

Et eksempel på internationalt arbejde for aldersgruppen, The Monster Exchange Project, findes i denne vejlednings afsnit om Informationsteknologi.

I 2. forløb kan der arbejdes med venskabsklasser i andre lande, kommunikation via e-mail, breve, video og forskellige former for lydbreve. Elevernes kommunikationssprog vil fortrinsvis være engelsk, og der aftales relevante undervisningsforløb med de udenlandske partnere. Klasseudvekslinger og -besøg kan indgå. Mulige temaer: Forældrenes arbejdsplads, familie og familiemønstre, fritidsinteresser, mærkedage, sport, etc.

Et eksempel på et velegnet internationalt projekt til 2. forløb er det Travelling Buddy projekt, der er beskrevet i afsnittet om Informationsteknologi.  

Også gæstelærere kan med fordel inddrages. Mange skoler har en forældrebank med navne på udenlandske forældre i skolens distrikt, der er villige til at komme på skolen og undervise om deres land eller andet relevant på engelsk. Disse forældre behøver ikke være indfødte sprogbrugere. Det vil ofte være lige så gavnligt og relevant for eleverne at møde andre, der benytter engelsk som fremmedsprog. Også udvekslingsstuderende vil kunne benyttes.

Et andet område, som kunne udnyttes langt mere end tilfældet er, er det EU-finansierede program med Comenius assistenter. Her har skolen eller kommunen mulighed for at få tildelt en europæisk sprogassistent, der ikke taler dansk, som ekstra lærerkraft typisk i et semester. En sprogassistent kan tilføre skolen en international dimension og øge motivationen i engelsktimerne.

Alle de tidligere nævnte tiltag kan naturligvis også udnyttes i 8.- 9. klasse, hvor der desuden i højere grad kan arbejdes med egentlige fælles undervisningsprojekter med de udenlandske samarbejdspartnere.

I de ældste klasser kan lejrskoler, klasseudvekslinger, erhvervspraktikudveksling og fælles undervisningsprojekter med de udenlandske samarbejdspartnere være et uvurderligt element i undervisningen. Disse projekter kan også inddrage andre skolefag, så engelsk af eleverne opleves som redskab for det faglige samarbejde. Det europæiske netværk eTwinning er det ideelle sted til at finde sådanne samarbejdspartnere for projekter med andre fag.

I dag er der desuden mange muligheder for, at elevers produkter kan få en ægte modtager gennem deltagelse i forskellige gratis og umiddelbart tilgængelige netværk, hvis formål er at offentliggøre elevers produkter fra undervisningen på nettet. Her kan elevernes noveller, digte, anmeldelser, dramatiseringer o.lign. formidles, så de kan læses, ses, høres og kommenteres af modtagere overalt i verden.  - Tilbage til toppen!

 

CIRIUS

For at støtte internationaliseringen etablerede Undervisningsministeriet i 2000 en styrelse for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter, CIRIUS http://www.ciriusonline.dk. CIRIUS er et nationalt videncenter, der indsamler, bearbejder og formidler information om internationalisering på tværs af uddannelsessystemet..

CIRIUS beskriver alle de internationale programmer, som berører skoler og uddannelsesinstitutioner, og her annonceres også ansøgningsfristerne. Af speciel interesse for fremmedsprogsundervisningen i grundskolen varetager CIRIUS flg. EU-støtteprogrammer:

·          Comenius skolepartnerskaber, der drejer sig om tematisk samarbejde mellem mindst tre skoler fra forskellige lande.

·           Comenius netværk, der er større netværk mellem skoler.

·          Comenius assistenter, der bl.a. giver skolerne mulighed for at få tilknyttet en udenlandsk. lærerstuderende/nyuddannet lærer til skolen i 3-10 måneder.

·           Sproglæreres efteruddannelsesophold i udlandet, herunder jobshadowing.

Når regeringens globaliseringsstrategi sætter som mål, at alle elever i folkeskolen skal deltage i mindst ét internationalt projekt, er det væsentligt at kunne hente inspiration til dette arbejde. Cirius har en særlig  hjemmeside http://www.skoleniverden.dk der giver mange nyttige oplysninger og inspiration til det internationale arbejde. Der er mange skoler, der har gode erfaringer med at gennemføre udvekslinger, tematiske skolesamarbejder og tværnationale projekter. Det giver deres elever erfaring med kulturmøder og lærerne nye perspektiver til deres daglige praksis. Der er megen inspiration at hente til spændende undervisningsforløb ved at gøre brug af disse skolers erfaringer

CIRIUS udgiver et elektronisk nyhedsbrev hver 14. dag. Ved at abonnere på dette nyhedsbrev kan skolerne holde sig opdateret vedrørende diverse aktiviteter. På fagteammøder kan en opdatering om nyt på det internationale område tage udgangspunkt i dette nyhedsbrev. Fagteamet kan derefter fx tage beslutning om at deltage i et af de kontaktseminarer, som CIRIUS jævnligt arrangerer for at hjælpe skolerne i gang med samarbejdsprojekter med skoler i udlandet. Sproglærere bør fx være bekendt med, at de via CIRIUS kan opnå økonomisk støtte til at deltage i sprogkurser i lande, hvor deres undervisningssprog talesSkolerne kan også rette henvendelse til en professionshøjskole for at få råd og vejledning til at arbejde med det globale perspektiv i grundskolen, Professionshøjskolerne tilbyder kursus- og konsulentvirksomhed i forhold til de forskellige muligheder for internationalt samarbejde, der kan finde sted  inden for rammerne af eksempelvis EU og Nordplus-programmer.  - Tilbage til toppen!