Den internationale dimension i folkeskolen

Forslag til indsatsområde

”Netværk om den internationale dimension” er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større opmærksomhed om arbejdet med det internationale i folkeskolen.

Definition og afgrænsning af indsatsområdet

Partnerskab om Folkeskolen fokuserer blandt andet på, at evnen til samarbejde og forståelsen for fremmede mennesker og kulturer er afgørende for at kunne indgå i ligeværdige relationer. Indgår elever i en række relationer med multikulturelle input i forhold til forskellige problemstillinger gennem skolegangen, opnår de en åbenhed og en nysgerrighed. Derved afhjælpes fremmedgørelse mellem de forskellige segmenter i samfundet.

På nationalt plan er internationalisering defineret som en tværgående dimension i folkeskolen. Den er ikke beskrevet i et faghæfte på samme måde som skolens fag og obligatoriske emner. Den internationale dimension i folkeskolen er således et rummeligt begreb, hvor både indhold, metoder og indsatsniveau kan diskuteres. Netværkets forslag til indsatsområde tager afsæt i en række undersøgelser og politiske tilgange.

Netværket definerer arbejdet med den internationale dimension i folkeskolen som en tilgang, der sikrer eleverne:

• viden om andre lande og deres kulturer og værdier

• evnen til at sætte sig i andres sted
• bevidsthed om globale sammenhænge
• interkulturelle kompetencer

Interkulturelle kompetencer er evnen til at agere i et globalt samfund. Disse kompetencer medfører, at eleverne er bevidste om eget perspektiv, og at deres tænkning blandt andet er kulturelt bestemt. Interkulturelle kompetencer kommer til udtryk i elevens evne til interaktion.

Globalisering medfører en faglig og arbejdsmæssig udviskning af grænser, og det er afgørende for den danske konkurrenceevne, at eleverne er klædt på til denne verden. Elever, der uddannes i den danske folkeskole i dag, vil i deres senere arbejds- og privatliv indgå i internationale relationer i et omfang, vi endnu ikke har kendskab til. Arbejdet med den internationale dimension i folkeskolen styrker elevernes muligheder for at navigere i en globaliseret verden, og har derved stor betydning for fortsat at sikre Danmarks høje levestandard.

Grundlaget for arbejdet i folkeskolen

Folkeskolens formålsparagraf og Fælles Mål 2009 for fag og emner er udgangspunktet for arbejdet med internationalisering i folkeskolen. Med formålsparagraffen lægges der op til både dannelse og uddannelse af eleverne.

”§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”

Regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 formulerer en række anbefalinger for internationalisering af og i uddannelserne. Herunder at undervisningen i folkeskolen har et globalt perspektiv, og at eleverne erhverver sig grundlæggende kompetencer, som gør dem i stand til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Det betyder, at eleverne skal have viden om andre landes kultur- og samfundsforhold samt tilegne sig sprogfærdigheder.

Det har stor betydning for den enkelte skoles arbejde med internationalisering, at kommunen, herunder den lokale skolemyndighed, har udarbejdet en strategi på området. Den enkelte skole skal herefter selv formulere mål og strategi for internationalisering på egen skole.

Skolens tilgang til den internationale dimension

Skolers arbejde med internationalisering bør hvile på et helhedssyn, som i særlig grad inddrager emner, problemstillinger, oplevelser og aktiviteter med internationalt indhold i klassens undervisning. På tværs af fag og i flere fag skal den internationale dimension tydeliggøres for eleverne, så de ved, at de tilegner sig internationale og interkulturelle kompetencer.

Ethvert tiltag, der styrker den enkelte elevs interkulturelle kompetencer er at betragte som et led i skolens arbejde med internationalisering. På dette grundlag vil skolens arbejde med internationalisering spænde over en lang række faglige og tværfaglige aktiviteter, gerne i samarbejde med udenlandske skoler og gennem varierede læringsformer.

Internationalisering er en tilgang, der imødekommer mangfoldighed og inklusion lokalt og globalt. Det er derfor vigtigt at understrege, at arbejdets udgangspunkt forudsætter nysgerrighed og interesse. Dialog er vigtig, og åbenhed over for uenighed er helt centralt. Aktører, der arbejder med internationalisering, må kende eget værdigrundlag og samtidig anerkende, at andre værdier har samme ret.

Kendetegn ved de ønskede tilstande i forhold til indsatsområdet

Det kommunale niveau

For at leve op til Fælles Mål 2009s intention på området anses det for afgørende, at det kommunale niveau tydeligt tilkendegiver retning og udtrykker konkrete forventninger på området.

Kommunen kan gå forrest ved at tænke internationalisering ind i alle kommunale tiltag og løbende dokumentere indsatsen. Politikere og forvaltningen er centrale aktører i arbejdet med en sammenhængende tilgang til arbejdet med internationalisering på kommunens skoler.

Skoleniveau

Folkeskolen er i dag på mange måder samfundets centrale scene for mødet mellem forskellige kulturer. Dermed er skolen også den centrale ”rollemodel” for dannelsen af tidens verdensborgere.

Danmark skal fortsat være rustet til det internationale samfund og de udfordringer, globaliseringen medfører. Folkeskolen skal sikre eleverne det bedst mulige grundlag for at gribe og begribe de muligheder og valg, der konstant er i spil.

Der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner og skoler har taget udfordringen med internationalisering op. 

Ønskede tilstande og indikatorer

Med afsæt i ovenstående forståelse af arbejdet med den internationale dimension i folkeskolen og dens vigtighed giver netværket følgende anbefalinger. Som et netværk under Partnerskab om Folkeskolen har vi udviklet ønskede tilstande og indikatorer for det politiske niveau, det kommunale niveau, skoleledelsen og lærerne, så de sammen kan skabe rammerne for internationalisering i undervisningen.

Ønskede tilstande og indikatorer

Undersøgelser der danner baggrund for netværkets arbejde

• På baggrund af Fælles Mål mv. har Tove Heidemann, University College South, UCS, i sin Ph.d. om internationalisering givet sit bud på, hvorledes interkulturel kompetence kan defineres. Ifølge hende er kompetence mere end bare viden om andre landes kulturer, sprog, historie mm. Kompetence er også evne til at handle og agere, og hun mener, at eleverne for at være interkulturelle skal have:

o   Evnen til at kommunikere

o   Evnen til at anvende teknologi interaktivt

o   Evnen til at sætte sig i andres sted

o   Evnen til at indgå i nye grupper og at arbejde sammen med nogen med en anden baggrund

o   Evnen til at handle selvstændigt og refleksivt i komplekse, uforudsigelige situationer

• Gennem undersøgelser har Cirius dokumenteret elevernes udbytte af undervisning, der rummer den internationale dimension. Ifølge Cirius’ undersøgelse er det først og fremmest elevernes personlige udvikling, der får et skub. Eleverne har fået større selvværd og mere motivation til at lære, og det faglige udbytte vurderes også højt.
   
• I undersøgelser foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) fremhæver lærere udvekslingsrejsers centrale rolle i relation til elevernes kompetenceudvikling. Udvekslingsrejsen styrker elevernes selvopfattelse ved at synliggøre elevernes kompetencer. Ikke blot i forhold til sprog, kommunikation, formidling og samarbejde, men også mere generelt set da rejsen er anvendelses- og praksisorienteret.